Midler med Arnica i restordre

Hvorfor er midler med Arnica i restordre på ubestemt tid? Bliv klogere her:

Hos Allergica forsøger vi altid at anvende så friske og naturlige ingredienser som muligt. Vi høster selv de råvarer i den danske natur, vi kan komme til; men nogle planter er blevet meget sjældne i Danmark, så vi må få dem hjem som udtræk fra udlandet; og det gælder også Arnica (Arnica montana) eller på dansk, Guldblomme eller Volverlej.

Arnica anvendes i utallige naturlægemidler og er eftertragtet for sin gavnlige virkning på skadet væv. Den fremmer blodtilførslen til vævet og understøtter på den måde cellestofskiftet og dermed opheling.

I naturen findes Arnica på fugtige enge og findes især i bjergrige egne. Arnica er meget svær at dyrke og skal høstes i forsommeren, hvor den står i fuldt flor; og det har i år vist sig at være et problem. Til råvaren, Arnica montana ex planta tota, skal man høste hele planten med blomst, stængel blade og rod. Og selvom vi kun anvender ganske små mængder til vores homøopatiske lægemidler, har det indtil nu været umuligt at opdrive.

Produktionsafdelingen arbejder naturligvis på højtryk for at finde en leverandør, som kan skaffe Arnica i en god – og lægemiddelgodkendt – kvalitet. Men i mellemtiden vil en række midler, som indeholder råvaren, Arnica montana ex planta tota, være i restordre. Det gælder:

  • Arnica D6, D12 og D30
  • Betula comp.
  • Cactus comp.
  • Juniperus comp.

I webshoppen kan du registrere din e-mailadresse under midlerne og få besked, så snart de er tilbage i shoppen igen.

Du kan finde inspiration til alternative midler i Lægemiddelbogen eller ringe til Allergica på 70 26 17 77.
Hvis du er medlem af Foreningen Alma, kan du ringe til dem og få vejledning.

Restordren gælder ikke Cor/Arnica organocomp eller Arnica/Mesenchym organocomp, som indeholder Arnica-rod. Den råvare kan stadig skaffes.