Homøopatiske dråber

Lægemiddeltype
Særlige krav

Her på siden finder du vores store udvalg af homøopati i dråbeform. Udvalget rummer et bredt sortiment, som indeholder forskellige virksomme stoffer.

Alle vores homøopatiske dråber er fremstillet efter antroposofiske retningslinjer. Det betyder, at der er tale om præparater, som er sammensat og håndpotenserede efter Rudolf Steiners anvisninger.

Hvad er homøopati?

Homøopati er betegnelsen for en behandling, som tager udgangspunkt i en holistisk tilgang. Det indebærer, at man betragter individet som en helhed undervejs i den diagnostiske og behandlingsmæssige proces.

Ordet “homøopati” har oprindeligt græske rødder og er en kombination af “homoios” (lignende) og “pathos” (lidelse). Det betyder, at en homøopat søger at behandle en sygdom eller lidelse ved hjælp af et homøopatisk præparat, som i større mængder normalt ville forårsage symptomer. Eller, som det klassisk udtrykkes:

”Lignende behandler lignende”

De homøopatiske midler stimulerer igennem de små mængder indholdsstof kroppen til at finde tilbage til sit sunde udgangspunkt – sin ligevægt, eller homøostase, som det også kaldes.

Anvendelse og virkning

En behandling med homøopatiske dråber er baseret på lighedsprincippet og har til formål at bidrage til balance i både krop og sind.

Virkningen kommer til udtryk, når man betragter symptomer som kroppens respons på en underliggende ubalance og ikke som en isoleret tilstand. Man forsøger altså ikke kun at behandle symptomerne, men i stedet adressere årsagen til dem. I den antroposofiske lægekunst betragtes kroppen som bestående af både krop, sind og ånd; og alle livsprocesser, som foregår i naturen – ja, i hele kosmos – foregår også i kroppen i forvandlet form. Derfor kan homøopatiske præparater fremstillet af indholdsstoffer fra alle naturens riger anvendes i behandlingen.

I Danmark er der ikke angivet en virkning på de enkelte homøopatiske lægemidler, da de er godkendt efter en undtagelse i lægemiddelloven uden terapeutiske indikationer. Derfor er det vigtigt at konsultere en veluddannet behandler eller få råd og vejledning i en helsekostbutik, inden en homøopatisk behandling startes.

Konsulter en læge, hvis symptomerne ikke forsvinder ved brug af homøopatiske lægemidler.

Hvad er homøopatiske dråber lavet af?

Homøopatiske dråber produceres ved at udvinde ekstrakter og tinkturer af naturlige materialer. Disse ekstrakter og tinkturer potenseres, og det betyder, at de fortyndes ved hjælp af vand, laktose (mælkesukker) eller ethanol. Indholdsstofferne er biodynamiske eller økologiske; og hvor det er muligt og relevant, indsamles materialer til produktionen i den danske natur.

Hvis du ønsker at undgå indtagelse af alkohol, kan du læse her, hvordan du kan gøre – eller bede din behandler vælge et præparat, som fremstilles som ampuller (saltvand), globuli (sukkerkugler), pulver (laktose) eller tabletter.

Du kan se fortyndingen på dråberne ved decimalfortyndinger, som er angivet på produktet med et D. Det indikerer, hvor mange gange råstoffet er fortyndet 10 gange. D12 er altså fortyndet 12 gange i 12 trin.

  •     Lave potenser: D4 – D10
  •     Middel potenser: D10 – D20
  •     Høje potenser: D24 – D30

Dosering og indtagelse af homøopatiske dråber

Ved indtagelse og dosering af homøopatiske dråber, bør du altid følge dosering på emballagen. Præparatet skal som udgangspunkt indtages 3 x dagligt, medmindre andet er angivet eller anvist af en behandler.

Når du indtager homøopatiske dråber, kan du opleve en førstegangsforværring. Det betyder, at tilstanden, som du forsøger at behandle, vil forværres til en start. Det skal dog ikke ses som en negativ bivirkning, men i stedet et tegn på, at kroppen aktiveres og går i gang med at udskille affalds- og giftstoffer.