Presse
Nyhed, efterår 2023: Allergica har fået bevilliget 1.200.000 kr. fra Folkesparekassens Fond til Cantharon-projektet
Læs hvad Folkesparekassens Fond skriver som begrundelse for, at vi har fået støttebeløbet:
“Folkesparekassens Fond støtter med 400.000 kr. pr. år over de tre år, projektet skal forløbe. Det relativt store støttebeløb er bevilget på baggrund af det økologiske, økonomiske og samfundsmæssige potentiale projektet har i forhold til at reducere brugen af antibiotika på verdensplan og dermed mindske risikoen for udvikling af AMR (antimikrobiel resistens), der af mange eksperter spås til at blive et enormt globalt sundhedsproblem fremover.”
Læs hele Folkesparekassens indlæg her: https://www.folkesparekassensfond.dk/allergica/
Københavns Universitet undersøger Allergicas produkt Cantharon
Forskningsenheden for Almen Praksis på Københavns Universitet undersøger Allergicas lægemiddel Cantharon i en ph.d. over de næste tre år. Ph.d.- projektet er betalt af Allergica.
Herunder har vi listet spørgsmål og svar om Cantharon, om Allergicas samarbejde med Københavns Universitet og om finansieringen af studiet. Herefter følger nogle opklarende spørgsmål og svar om homøopatisk medicin.
Q&A: Hvad er Cantharon?
Svar: Cantharon gives mod akut blærebetændelse og tilbagevendende blærebetændelse samt til forebyggelse af blærebetændelse til for eksempel kateterbrugere eller andre med urinvejsproblematikker.
Svar: Cantharon er udviklet af Allergica.
Svar: Cirka 12.000 flasker pr. år. Det svarer til cirka 600.000 døgndoser.
Svar: Kvinder i alle aldre. Særligt kvinder i overgangsalderen bruger Cantharon, fordi denne periode kan medføre slimhindeforandringer og ændringer i mikroflora, og det kan give blærebetændelse.
Svar: I to uger ved akut blærebetændelse. Lider patienten af blærebetændelser, der jævnligt vender tilbage, skal hun behandles med Cantharon i mindst seks uger.
Svar: Oftest er en kur nok, fordi kvinderne bliver kureret for deres tilbagevendende blærebetændelse. Enkelte skal dog behandles igen.
Svar: I Allergicas lægemiddelproduktion i Silkeborg.
Svar: Vand, sprit, sølvnitrat, smalbladet solhat, agerpadderok, bier og spansk flue.
Svar: Bierne kommer fra Livø, Solhat kommer fra Sorø, og de øvrige indholdsstoffer kommer som ekstrakter fra Schweiz.
Ja, de organiske bestanddele er enten økologiske eller samlet i naturen. Mineralerne kommer fra naturen eller er syntetiske.
Svar: Det er en kombination af tre ting: Immunsystemet bliver stimuleret, blodgennemstrømningen i urinvejssystemet øges, og sølv virker desinficerende.
Svar: Fire af stofferne er fortyndet 1:10.000, og et stof er fortyndet 1:100.000.
Svar: Meget lidt, men vores krop kan sagtens reagere på små stofmængder. Det er et bistik eller forurenet vand også eksempler på.
Svar: Stofferne i produktet virker som en katalysator til, at kroppen selv sætter en helbredelsesproces i gang. Sådan fungerer vores immunsystem.
Svar: Det er en gammel tradition fra homøopatiens oprindelse i Tyskland for 200 år siden, hvor mennesket går som en vigtig del af fremstillingen.
Q&A: Ph.d. på Københavns Universitet om Cantharon
Forskningsenheden for Almen Praksis på Københavns Universitet undersøger Cantharon i en ph.d. over de næste tre år.
Svar: Det skal vise, om Cantharon virker mod det, der kaldes tilbagevendende blærebetændelse, det vil sige hyppige infektioner i blæren.
Svar: Vi valgte Københavns Universitet som test-sted, og binder os dermed til, at resultatet skal offentliggøres uanset resultat, fordi et klinisk studie bliver publiceret i tidskrifter henvendt til sundhedspersonale. Vi kunne have valgt en privat aktør, hvor undersøgelsens resultat kan gemmes væk, hvis den bliver negativ, men vi tror i stedet for på Cantharons gode virkning.
Svar: Vi får tilbagemeldinger fra brugere af Cantharon, om at de helt har kunnet undgå at tage antibiotika efter en Cantharonkur. Vi vil gerne medvirke til at nedsætte forbruget af antibiotika og vil derfor gerne have dokumenteret, at Cantharon er et alternativ til dette.
Kvinder med tilbagevendende blærebetændelse behandles ofte i årevis med antibiotika og får alligevel blærebetændelse igen og igen. Udviklingen af resistente bakterier som følge af overforbruget af antibiotika er et af de største folkesundhedsproblemer i verden.
Svar: Fordi det er den eneste måde, der kan skabes evidens – altså bevis – for en effekt. Uden evidens vil vi aldrig få sundhedssystemet i tale og dermed kunne tilbyde Cantharon som et alternativ til antibiotika i sundhedssystemet.
Svar: Patienterne behandles først med antibiotika og deles derefter i to grupper. Den ene gruppe får Cantharon, den anden gruppe får placebo. Dernæst måler forskerne, om patienterne får tilbagefald.
Svar: Kliniske forsøg af lægemidler er underlagt kontrol af Lægemiddelstyrelsen, som er den øverste lægefaglige myndighed i Danmark.
Svar: Forhåbentlig vil det betyde, at kvinder kan tilbydes Cantharon som behandlingsmulighed hos deres egen læge, når de lider af tilbagevendende blærebetændelse.
Svar: Først og fremmest vil vi se på, om undersøgelsen var designet forkert og så tage ved lære af det. Dernæst kan et negativt resultat jo betyde, at vi må fastslå, at Cantharon ikke virkede mod tilbagevendende blærebetændelse. Vi kan så overveje, om Cantharon skal undersøges for, om det kan hjælpe andre patientkategorier for eksempel kateterbrugere, der nemt får infektioner i blæren, eller ældre mennesker på plejehjem, der ofte får blærebetændelse.
Svar: Nej. At Cantharon ikke virker på en bestemt patientgruppe betyder ikke, at andre patientgrupper ikke har glæde af det. Man kan forstille sig, at Cantharon fortsat kan anbefales forebyggende til kateterbrugere eller mod akut blærebetændelse.
Svar: Nej. Vi vil ikke bryde loven, og ifølge Reklamebekendtgørelsen må man ikke skrive sådan. Vi må heller ikke skrive på flasken, at det må bruges til blærebetændelse.
Q&A: Finansiering af Ph.d.-projektet om Cantharon
Svar: Vi havde tidligt i forløbet kontakt til Herlev hospital mikrobiologisk afdeling, der pegede på professor Lars Bjerrum, da han havde gennemført studier om netop urinvejsinfektioner. Herefter tog vi kontakt til ham.
Svar: Vi vil gerne have undersøgt Cantharon i offentligt regi, så er man nemlig tvunget til at offentliggøre resultaterne. Vi føler et stort samfundsansvar og synes, at vi har pligt til at hjælpe med at nedbringe forbruget af antibiotika, ved for eksempel blærebetændelse. Den eneste mulighed for at få Cantharon undersøgt offentligt, er ved at betale selv. Det er i øvrigt ikke usædvanligt, at forskningsprojekter bliver betalt af virksomheder.
Svar: Vi betaler 4,6 millioner kroner over tre år. Københavns Universitet betaler selv cirka 300.000 kroner.
Svar: Københavns Universitets jurister har udarbejdet en aftale, som sikrer forskerne fuld kontrol over både forsøg, metode og offentliggørelse af resultaterne. Der er ganske særlige regler for udførelsen af kliniske forsøg, der skal sikre et objektivt resultat. Der står i øvrigt også i Allergicas aftale med Københavns Universitet, at forskerne er sikret løn i tre år, uanset hvad resultatet bliver.
Q&A: Hvordan virker homøopati?
Svar: Kroppen kan ofte helbrede sig selv med små skub af homøopatisk medicin i de rette doser. Den homøopatiske medicin aktiverer kort sagt kroppen til helbredelse.
Svar: I homøopati behandler man ikke sygdommens symptomer men årsagen til symptomerne.
Svar: Homøopatisk medicin er fremstillet af udtræk af mineraler, metaller, planter eller animalske stoffer. Disse udtræk fortyndes i vand og ethanol (sprit) eller laktose (mælkesukker) gennem særlige metoder, som forstærker medicinens virkning.
Svar: Midlerne er fortyndede for ikke at ”bedøve” kroppens selvhelbredelse. Stoffer i små doser kan stimulere processer i kroppen, mens stoffer i store doser ofte virker hæmmende på processerne.
Svar: Ikke nødvendigvis. Kroppen har jo brug for byggesten i form af blandt andet mineraler, vitaminer og fedtstoffer i større fysiske mængder. Men såkaldte styringsstoffer som hormoner og lægemiddelstoffer skal kun forekomme i ekstremt små mængder.
Svar: Bevægelsesenergi er en tradition fra homøopatiens oprindelse for 200 år siden; og det er angivet i retningslinjerne for europæisk homøopatisk medicin, at medicinen skal rystes på en bestemt måde. Det er sandsynligvis for at aktivere stofferne, men ingen ved det præcist, og derfor forskes der i det.
Svar: Over hele verden bruger mennesker homøopatisk medicin med gode resultater. Der findes både gode og dårlige kliniske studier, og vi har ønsket at bidrage til et stort anlagt og godt ph.d.-studie på Københavns Universitet, der skal dokumentere, om homøopati kan hjælpe kvinder med tilbagevendende blærebetændelse.
Placebo er et fænomen, der findes i alle typer behandling herunder også traditionelle lægemidler. Vi har erfaring for, at Cantharon virker, og har derfor sat et klinisk forsøg i gang, som skal vise, om de patienter der behandles med Cantharon opnår bedre resultat uden tilbagefald end de patienter, der kun behandles med placeboprodukt. Man kalder denne forsøgsform dobbeltblindet forsøg, det vil sige at hverken læge eller patient ved, om de får lægemiddel eller placebo.
